Babysalmesang er blevet voksen: Populært musiktilbud til små børn fylder 20 år

Line Sass, Charlotte Kongsgaard Nielsen

For mange forældre er babysalmesang i den lokale kirke en naturlig del af de tilbud, man kan benytte sig af under sin barsel. Men vi skal ikke mere end 20 år tilbage i tiden, før det at synge og danse med sin baby i kirkerummet – og skifte ble og amme på en kirkebænk – var ganske uset.

Da den allerførste omgang babysalmesang blev afholdt i efteråret 2002, var det derfor banebrydende. Og at konceptet nu kan fejre 20-års fødselsdag, havde ingen dengang forudset, lyder det fra ene af de to ophavskvinder bag babysalmesang, Helene Dam.

- Det havde vi ikke i vores vildeste fantasi forestillet os. Folk troede, vi var vanvittige. Nogle præster grinede og var lige ved at falde ned fra stolen, når jeg fortalte om det. Andre sagde: ’Men babyer kan jo ikke synge’. Men jeg troede på ideen, siger Helene Dam, der er præst og retoriker.

Naturligt for forældre at komme i kirken

Den dengang skøre idé opstod, da Helene Dam hørte et foredrag om musikpædagogik. Her var pointen, at man ikke kun bør fokusere på, hvad børn får i munden - men også hvad de får i ørerne. Hun kontaktede straks foredragsholderen, professor i musikpædagogik Inge Marstal, og foreslog konceptet ’babysalmesang’. Kort efter drog de to ud i landet for at udbrede det nye koncept.

- Vi ville gerne, at salmerne kom ind med modermælken, siger Inge Marstal, der er professor emeritus i musikpædagogik og hørelære ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

- Samtidig gav det os mulighed for at gøre det mere trygt og mere naturligt for forældrene at komme i kirken og samles om et højere formål: et lille barns ve og vel, hvor forældre også kan udveksle erfaringer.

Nærvær og ren lyd

Og det lykkedes. Babysalmesang har siden da fået småbørnsforældre til at stimle til kirken, hvilket er blevet kaldt 'folkekirkens største succes i nyere tid'. Men det er også en succes for forældre og børn, mener musikpædagog Susanne Wittrup Andersen, der har været med næsten fra begyndelsen.

- Det er unikt at høre mor eller far synge. Barnet mærker dig på en anden måde, når du synger, og det vibrerer i kroppen. Nærværet er det, der gør forskellen, og det bidrager kirkerummet til, siger Susanne Wittrup Andersen, der har 18 års erfaring med at stå for babysalmesang i bl.a. Adventskirken i Vanløse og Stengårdskirken i Lyngby.

- I modsætning til sangvideoer for børn på f.eks. YouTube, hvor lydsiden er fyldt med instrumenter, er lyden i kirkerummet ren og skær: Her hører barnet bare stemmer – og tilmed er de voksne enige om at synge det samme samtidigt. Det er et blidt lydbad, som taler mere naturligt til børnene, siger hun.

Biskoppen bakkede op

Selv om det var opsigtvækkende, da babysalmesang i 2002 kom på plakaten, var der opbakning fra den daværende biskop over Københavns Stift, Erik Norman Svendsen.

- Jeg lyttede med åben mund til præsentation af babysalmesang, og det var ikke vanskeligt at bakke idéen op. Her var alt at vinde. Så det måtte komme an på en prøve, husker Erik Norman Svendsen, der var biskop over Københavns Stift fra 1992 til 2009.

- Jeg var ikke spor nervøs for initiativet, men det overraskede mig, at succesen blev så stor. Min største oplevelse var første gang, jeg overværede babysalmesang live. Mødrene dansede og sang roligt og smukt med de små til tonerne af Kingos 'Sorrig og glæde'.

Et godt fundament

En af de første babyer, der for 20 år siden som noget nyt fik ’salmerne ind med modermælken’, var Knud på dengang 2 måneder. Hans mor, Merete Storgaard, var på det første hold for babysamlesang i menighedshuset i Kerteminde Kirke.

- Det var vigtigt for mig, at vores dreng blev eksponeret for musik. Det var ligesom den første dannelse, jeg prøvede at give min lille søde, savlende baby. Senere blev han optaget af musik, og i dag spiller Knud på flere musikinstrumenter, f.eks. saxofon. Og han kan salmerne og sange fra højskolesangbogen, siger hun.

- Jeg håber, at mange forældre griber muligheden for at starte det musiske med deres børn på den måde. Det lagde fundamentet til at tilegne sig til det musiske sprog og muligheden for at udtrykke sig og indgå i fællesskaber, siger Merete Storgaard, der hverken dengang var eller sidenhen er blevet fast kirkegænger.

- Det religiøse har ikke betydet så meget for mig, og jeg oplevede heller ikke en stærk religiøsitet dengang. Der var fokus på salmerne og dét at træde ind i et værdifællesskab med de andre.