Sammen om sorgen

Hvis du har mistet en, du elsker, har du måske oplevet, at det kan være svært at tale højt om, hvordan du har det.

Måske vil du tage hensyn til dine nærmeste. Måske tænker du, at det vil bekymre eller endda belemre dem, hvis du taler for meget om din sorg. Måske svarer du derfor, at 'det går fint', hvis du bliver spurgt.

I en sorggruppe er der plads til at tale om alt det, ingen har lyst til at have tilfælles, men som vi alle vil opleve før eller siden: 

Sorg. Smerte. Savn. Kaos. Vrede. Hjemløs kærlighed. 

Og selv om ingen har lyst til at have sorgen tilfælles, er netop fællesskabet lindrende for mange.

Du er velkommen i folkekirkens sorggrupper uanset religiøst ståsted.

Med ét blev Naja Marie Aidts børneflok reduceret fra fire til tre. 

Bare sådan.

Da det skete, stimlede familie og venner sammen, så Naja Marie Aidt og hendes familie kunne flytte ind. Og overleve.

Det her er historien om at miste det kostbareste, man har. Men det er også – og måske endnu vigtigere – historien om betydningen af ikke at være alene i vanviddet. 

Sorgen er ikke en tunnel, man skal igennem. Den er et landskab, man skal leve med og leve i. I den forstand er sorgen en umulig kunst, fordi den ikke kan ordnes eller fikses.

Det ved Ole Raakjær om nogen. Han er hospicepræst og har i mere end 20 år arbejdet med sorg og tab.

'Skal du ikke snart videre, Ketty?' 

Det spørgsmål har Ketty Hjøllund hørt mange gange, siden hun mistede sin mand til sygdommen ALS.

Men Ketty er ikke færdig med at tale højt om døden og de mærker, den efterlader. 

Se flere videoer

For nogle kan det være overvældende at tale om sit tab i en gruppe. Hvis du har det ligesådan, er der andre muligheder for at tale om din sorg.