Fortsæt til hovedindholdet
FUVs testside
Medlemstal



Folkekirkens medlemstal


Den 1. januar 2023 var der 4.276.271 medlemmer af folkekirken. Det er 72,1 % af de i alt 5.932.654 indbyggere i Danmark, hvilket svarer til et fald på 1,1 procentpoint fra den 1. januar 2022 til den 1. januar 2023. FUV har kortlagt medlemsprocenten tilbage til 1990, og det er det største fald, vi endnu har set. Dette kan have flere årsager. Blandt dem er en, at antallet af udmeldelser i 2022 har været højere end de foregående år. Fra litteraturen omkring udmeldelser ved man, at økonomi er en drivende faktor for at melde sig ud. Den høje inflation, vi har oplevet i 2022, kan derfor have fået flere til at melde sig ud af folkekirken. En anden årsag til det store fald i medlemsprocenten er en større indvandring til Danmark i 2022, både efter corona og pga. flygtninge fra Ukraine. Dette giver en større befolkningstilvækst end normalt af mennesker, som traditionelt set ikke er medlem af folkekirken. Det betyder, at den samlede befolkning er øget mere end i et normalt år. Når man holder medlemstallet op imod befolkningstallet, falder medlemsprocenten derfor mere end normalt. 

Antallet af medlemmer og antallet af indbyggere er opgjort pr. 1. januar 2023. Opgørelsen er lavet af Danmarks Statistik på grundlag af Det Centrale Personregister CPR, hvor der er en særlig markering ved de borgere, som er medlemmer af folkekirken. Danskere, der er bosat i udlandet, men som fortsat er medlemmer af folkekirken, indgår ikke i opgørelsen. 

Kortet herunder viser en farvekodning af provstierne på baggrund af deres medlemsprocent. Kør musen over kortet for at se informationer om de enkelte provstier eller zoom ind på et område af særlig interesse. For at få mere at vide om, hvordan hjemmesidens grafikker og tabeller fungerer, se vejledningen, som du kan komme ind på via knappen i højre hjørne.


Figur 1: Medlemsprocent 2023

Tabel 1 viser antallet af indbyggere i Danmark, medlemmer af folkekirken, hvor mange som ikke er medlem af folkekirken og medlemsprocenten fordelt på stifter og landsplan.


Tabel 1: Folkekirkens medlemstal 2023
 

Der har i mange år været en lille, men nogenlunde konstant nedgang i medlemsprocenten. Figuren og tabellen herunder viser udviklingen i medlemsprocenten siden 1990, dels for landet som helhed, dels for hvert af de 10 stifter. Medlemsprocenten pr. 1. januar 2003 blev kun opgjort på landsplan.


Figur 2: Medlemsprocenter over tid

Tabel 2: Folkekirkens medlemsprocent over tid fordelt på stifter og landspaln