Fortsæt til hovedindholdet
NEOS Upgrade Test sider
Psalm

Ny liste

Ja, engang mine øjne skal

"Tekst

Ja, engang mine øjne skal
se Kongen i hans pragt,
tilbede i hans tempelhal
hans nåde og hans magt.
I et krystalklart hav af lys
forsvinder tidens nat og gys,
forvandlet blir hver gåde her
til lovsangsjubel der.

Og salighedens tonevæld 
skal bruse som et hav, 
som sus af skov en sommerkvæld, 
når himlen er som rav, 
og al naturen genfødt er, 
og ingen skygger falder mer. 
Og alt, hvad skønt mit øje så, 
ny glans og glød vil få.

Men skønnest er det dog at se 
Guds underfulde Lam 
med mærkerne fra korsets træ 
og sejrens glans om ham. 
Og denne glans er mer end sol, 
den er Guds gyldne nådestol, 
og støvets dragt, som her mig bandt, 
blir klar som diamant.

Så er jeg frelst, så er jeg fri, 
så har jeg vundet frem. 
Så er min strid med ét forbi, 
så er jeg i mit hjem. 
Det hjem min frelser lovet har 
hver den, som korset med ham bar, 
Guds Paradis, vort rette hjem, 
det ny Jerusalem.

Vælg et salmetema:

Vælg et farvetema:

Vælg en bredde i antal pixels:


Kode til at klippe ind på din hjemmeside: